AAU logo

Apps til studerende

Aalborg Universitet tilbyder en række apps, som er designet til at forbedre aspekter af de studerendes daglige aktiviteter på universitetet. Nedenstående kan du læse lidt om de forskellige apps og på IT Services side, kan du finde en komplet oversigt over tilgængelige apps samt en række guides til opsætning af mail, kalender og Office 365 på din mobile enhed.

  • +

    AAU-MAIL OG KALENDER

    Som studerende eller ansat på Aalborg Universitet har du en AAU-mailkonto via Outlook. Du kan tilgå denne konto via Outlook Web App i din enheds browser, eller du kan opsætte din AAU-mail og kalender på din smartphone eller tablet, så du altid er sikret nem og hurtig adgang.

    Du kan læse mere om AAU-mail og kalender her.

  • +

    AAU STUDENT (og feel good)

    AAU Student er designet til at gøre dit studieliv nemmere – du får hurtig adgang til de vigtigste og mest relevante informationer for dit studieliv på Aalborg Universitet og kan samtidig abonnere på studierelevante nyheds- og eventkanaler. Appen viser data fra Moodle og kombinerer kalenderen med information om bl.a. kurser og arrangementer. Med ganske få klik på telefonen får du altså adgang til information om dine kurser, tidspunkter, undervisere, lokaler og tilknyttet litteratur. Du får tilmed en linksamling med de mest relevante informationer og mulighed for at personliggøre appen, så den er tilpasset netop dine behov.

    Du kan læse mere om AAU Student appen her. 

    "Feel Good" er en tilføjelse til AAU Student app, hvor du kan få hjælp til at planlægge, få styr på dine opgaver og opnå dine mål. "Feel Good" indeholder tre værktøjer:

    - Styr på tiden. Fokus på din planlægning og tidsforbrug.
    - Opsæt mål. Få hjælp til at opnå det, du gerne vil.
    - Prioriter dine opgaver. Strukturer din tid, så du når dine opgaver.

    Hent eller opdater AAU Student app med Feel Good i App Store eller Google play.
     

     

  • +

    AAU MAP

    Har du brug for en vejviser til Aalborg Universitet? Med AAU Map får du hjælp til at finde vej på universitetet, så du nemt kan navigere frem til undervisningslokaler, studiearbejdspladser og andre relevante lokationer.

    Du kan læse mere om AAU MAP appen her.

  • +

    AAU-1-DAY

    Har du som studerende på Aalborg Universitet behov for koden til gæstenetværket? Med appen AAU-1-DAY får du mulighed for at se dagens og de tre kommende dages password til gæstenetværket på Aalborg Universitet. Du kan også vælge at dele disse passwords via SMS eller mail.

    Du kan læse mere om AAU-1-DAY appen her.

  • +

    AAU BUILDING SUPPORT

    Mangler der strøm i stikkontakten? Er der problemer med elevatoren? Eller knirker døren til dit kontor? Med AAU Building Support kan både studerende og ansatte nemt og hurtigt rapportere fejl og mangler af forskellig karakter på Aalborg Universitet. Appen sender dine fejlmeldinger direkte til de rigtige instanser på Aalborg Universitet, som sørger for afhjælpning af problemet. Du hjælper således universitetet med at hjælpe dig.

    Du kan læse mere om AAU Building Support appen her.

  • +

    STUDIZ - DIT DIGITALE STUDIE-ID

    Studiz er dit digitale studie-ID og kan anvendes som supplement til dit fysiske AAU Card. Appen fungerer som en portal for både online og lokale studierabatter, så du med din smartphone nemt kan finde og opnå opdaterede og unikke studierabatter samt specielle, tidsbegrænsede studie-deals.

    Du kan læse mere om Studiz appen her.

  • +

    MICROSOFT OFFICE 365

    Som studerende på Aalborg Universitet har du gratis adgang til Microsoft Office 365. Du kan altså hente alle dine foretrukne Office-programmer til din computer, tablet eller telefon kvit og frit. Du har tilmed adgang til de webbaserede udgaver af eksempelvis Word, Excel og PowerPoint. Adgangen til Office 365 inkluderer også en række andre applikationer - eksempelvis OneNote og Microsoft Teams. Du får tilmed 5 TB lagerplads på OneDrive, så du kan uploade og få adgang til dine filer når som helst og fra hvilken som helst enhed.

    Du kan læse mere om Microsoft office 365 appen her.