At være tutor handler i høj grad om at skabe et godt studiemiljø for de nye studerende, så der er plads og rum til alle. Som tutor påtager du dig en række forskelligartede opgaver, og derfor skal studiestarten bygge på et gensidigt tillidsforhold mellem dig og de nye studerende.
Går du og drømmer om at blive tutor, men er du i tvivl om, hvordan det kan lade sig gøre? Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvordan tutorerne udvælges. Du bør derfor kontakte din studievejleder eller studiesekretær, som kan introducere dig til, hvordan du kommer i betragtning til tutorhvervet.