Nyhedsvisning

Billeder: Forrygende universitetsfest

Billeder: Forrygende universitetsfest

Der var livlig aktivitet på dansegulvet og højt humør, da AAU holdt universitetsfest i Aalborg Kongres & Kultur Center fredag aften.

Lagt online: 15.04.2018

Der blev sendt masser af dansevenlige rytmer i retning af de omkring 1500 gæster, studerende og medarbejdere, da AAU fredag aften holdt universitetsfest i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Mange humørfyldte deltagere kvitterede med dans og højt humør på det store dansegulv, mens andre foretrak at hygge sig ved baren eller benyttede muligheden for at netværke og møde sine kolleger i uformelle rammer.

Snakken gik lystigt, da medarbejderne og studerende lærte hinanden lidt bedre at kende i den farvestrålende sal.

Duoen Peter & Toke underholdt under middagen, mens gæsterne nød maden fra Papegøjehaven. Der kom for alvor gang i festen, da den legendariske DJ Jørgen de Mylius underholdt med klassiske hits og anekdoter fra sine mange år med populærmusik.

The X Orchestra - med og uden gæstesolist Barbara Moleko - og DJ Le Gammeltoft bidrog også til den særdeles gode stemning, da de lod tonerne flyde ud gennem højttalerne, indtil festen sluttede kl. 01.

Læs også: Årsfest med fokus på excellence og engagement

Fotograf Andreas Andreous tog billeder under festen. Du kan se en de af dem herunder.

Se flere billeder her