Nyhedsvisning

Lockout-information til studerende

Lockout-information til studerende

Den potentielle lockout rejser mange spørgsmål, ikke mindst fra studerende på AAU. På en nyoprettet hjemmeside giver AAU Studieservice svar på, hvordan lockouten vil berøre de studerende.

Lagt online: 26.03.2018

Statens lockoutvarsel afføder mange spørgsmål, både fra ansatte og studerende på Aalborg Universitet.

Lockoutinformation til studerende

Studieservice har udsendt nedenstående mail til alle studerende på AAU, hvor der henvises til en nyoprettet hjemmeside, som forsøger at give svar på, hvordan man som studerende skal forholde sig i tilfælde af lockout.

"Kære studerende

Som I sikkert er bekendt med, er der udsendt varsel om en omfattende lockout af statsansatte med virkning fra den 10. april 2018 i forbindelse med forhandlinger om overenskomst 2018 på statens område. Lockouten vil også omfatte størstedelen af ansatte på Aalborg Universitet.

Vi er opmærksomme på, at den potentielle lockout rejser mange spørgsmål. Vi har derfor oprettet en hjemmeside med information om, hvordan den potentielle lockout vil berøre dig som studerende. Siden vil løbende blive opdateret, når der er nye informationer.

Du finder hjemmesiden på følgende links:

Dansk version: http://www.studerende.aau.dk/Information+om+lockout/
Engelsk version: http://www.en.intern.aau.dk/lockout/"

Lockout-information til ansatte

HR har ligeledes oprettet en hjemmeside målrettet ansatte på AAU med information om, hvad der sker i forbindelse med en eventuel lockout.

Få svar på dine lockout-spørgsmål som ansat her (siden findes både på dansk og på engelsk). Her er også links til service fra ITS og Campus Service i forbindelse med en eventuel konflikt.