Nyhedsvisning

Studiestart 2019: Se billeder og video her

Studiestart 2019: Se billeder og video her

Aalborg Universitet kunne mandag byde velkommen til godt 4000 nye studerende. I Aalborg, Esbjerg og København blev studiestarten fejret med fælles morgenmad, taler og tutorrundvisninger på campusområderne.

Lagt online: 03.09.2019

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation. 

Aalborg Universitet kunne mandag 2. september byde velkommen til godt 4.000 nye studerende. Traditionen tro blev studiestart i både Aalborg, Esbjerg og København indledt med fælles morgenmad for alle nye studerende. Tutorer fra AAU’s mange studieretninger stod fra morgenstunden klar til at tage godt imod de yngre medstuderende, og universitetets ledelse var også mødt op.

Rektor Per Michael Johansen og borgmester Thomas Kastrup-Larsen stod for velkomsttalerne i Aalborg, mens prorektor Inger Askehave og ENGINEERING-dekan Mogens Rysholt Poulsen bød velkommen i henholdsvis København og Esbjerg.

I alle tre byer stod dagen desuden på rundvisninger på campus. Studiestarten blev markeret i stor stil med morgenmad og taler fra rektor, borgmester og studenterformand på havnefronten i Aalborg, i København rundede de dagen af med hygge på kajen og bådture i Københavns Havn, og i Esbjerg var fællesspisning af pizza sidste punkt på dagsordenen.

Se video fra studiestarten i Aalborg herunder:

 

Se video fra studiestarten i København herunder: 


Se billeder fra studiestarten i Aalborg herunder. foto: lars horn/Baghuset

Se billeder fra studiestarten i Esbjerg herunder. foto: fotograf anja

Se billeder fra studiestarten i København nedenfor. foto: Simon Ly, AAU



Nye internationale studerende blev desuden budt velkommen til Aalborg Universitet i København til International Welcome Day fredag 30. august. Se billederne her