vis

UniRun 2021  blev afholdt fredag den 24. september.

Flere samlet til UniRun end nogensinde før: Se billeder og video

Fredag var fællesskabet igen i højsædet på AAU. Det skete til et udsolgt UniRun med 900 deltagere, som løb, heppede og hyggede. Nedenfor kan du se billeder og video fra dagen.

Lagt online: 28.09.2021

Tekst, foto og video: Mads Gregersen og Jane Grønning Johansen.

- We’re back!

Med disse ord bød AAU-rektor Per Michael Johansen velkommen til årets UniRun, der blev afholdt fredag den 24. september. I sin tale henviste han til, at AAU igen kunne afholde det traditionsrige løb for studerende og ansatte, der måtte aflyses sidste år på grund af coronapandemien.

- Vi kunne kun løbe hver for sig sidste år. Nu er vi sammen igen. Tilbage til den faste og gode tradition for, at vi hvert år sidst i september mødes her på græsplænen for at motionere i fællesskab, sagde han i sin tale, der blev afholdt på engelsk.

På talerstolen var også Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen (S), der deltog i løbet sammen med de 900 tilmeldte. Dermed var der flere samlet end nogensinde før til det udsolgte løb, hvor deltagerne efter fælles opvarmning dystede om at være hurtigst på 4 og 8 kilometer.

Nogle tog det dog mere afslappet med gåtempo, øl i hænderne og udklædning.

Se video og billeder fra dagen nedenfor.

UniRun 2021 blev afholdt fredag den 24. september.

UniRun 2021  blev afholdt fredag den 24. september.