vis

Tilmeld dig Studiemiljødagen 2022

Temaet for årets Studiemiljødag er dit gode studieliv

Kom og få nye, konkrete værktøjer, når AAU’s Studiemiljøråd d. 24. marts 2022 kl. 14.30-21.00 sætter spotlight på det gode studieliv for både nye og erfarne studerende.

Lagt online: 02.03.2022

Af Iben Munk Bertelsen, Studieservice. Grafik: Søren Emil Søe Degn, AAU Kommunikation

Hvert år afholder AAU's Studiemiljøråd en studiemiljødag, hvor studerende inviteres til en inspirerende dag i det gode studiemiljøs tegn. I år er temaet studentertrivsel under overskriften 'Dit gode studieliv'. 

På Studiemiljødagen kan du gennem oplæg og workshops f.eks. få svar på spørgsmål som:

  • Hvordan holder du en sund balance mellem studiet og resten af dit liv?
  • Hvordan undgår du, at pres bliver til stress?
  • Hvordan bevarer du motivationen i både med- og modvind?
  • Hvordan håndterer du forskelligheder og uenigheder i studiegruppen?
  • Hvordan bliver du klogere på dine adfærdsmønstre og hvordan kan den viden styrke dit gruppearbejde? 

Vi åbner også en Idé-café, hvor du i løbet af dagen kan komme med dine gode idéer til, hvordan vi sammen kan skabe et endnu bedre studieliv på AAU.  

Du går fra dagen med ny viden og inspiration oven på en god portion hygge, når dagen runder af med, at du kan udfordre dine kendte eller nye medstuderende i diverse brætspil. 

I løbet af dagen er der gratis kaffe, kage, pizza og snacks. Derudover byder Idécaféen på lækkerier, som giver ekstra energi til idégenerering.

Arrangementet afholdes i Create, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg kl. 14.30. Du finder programmet for dagen på studiemiljøhjemmesiden. 

Tag dine medstuderende i hånden eller kom alene – dagen er for alle. Der er begrænset antal pladser og tilmelding er nødvendig (og skal ske senest d. 15. marts), så snup din plads allerede idag via dette link. 

Ved tilmelding skal du vælge hvilke aktiviteter (workshops eller Idécafé), som du ønsker at deltage i. Du kan læse mere om de forskellige workshops og Idécaféen via dette link.